Spirituelt mentorforløb

Ønsker du varige og positive forandringer i dit liv?

Mange af mine klienter efterspørger private sessioner i bl.a. Manifestering (loven om tiltrækning), Intuitionsarbejde eller et meditationsforløb med personlige guidede meditationer. Derfor har jeg valgt at tilbyde et personligt og skræddersyet mentorforløb af 1, 3 eller 6 måneders varighed. I forløbet fokuserer vi på ét emne ad gangen, og du vælger selv hvilke områder, du ønsker at arbejde med (f.eks. Loven om Tiltrækning, Energiarbejde, Selvhealing, Intuition/Clairvoyance, Kærlighed, Job og Karriere m.m.).

Vi mødes 1 gang hver eller hver anden uge (fysisk eller online), hvor du vil modtage sparring, specifikke teknikker, råd og vejledning, der passer til lige netop dig og din udvikling. Alt sammen i dit eget tempo. Du vil blive støttet og vejledt i din proces. Ved den mindste usikkerhed står jeg klar til at rådgive og guide dig, så du stille og roligt får integreret de forskellige praksisser. Udover vores ugentlige møde vil du 1 gang om måneden modtage en uddybende coaching- og sparringssession (enten fysisk eller online) af 1½-2 times varighed.

Personligt har jeg virkeligt erfaret, at det er en kæmpe fordel at have en sparringspartner ved din side, hvis du ønsker en varig og positiv forandring. Du opnår ganske enkelt en hurtigere forståelse, vækst og fremgang ved at blive holdt i hånden og holdt til ilden.

Charlotte Engstrøm udfører healing i Dalby – skaber ro, balance og lindrer stress

Min spirituelle rejse – fra frygt til indsigt og videreformidling

I over 30 år har jeg arbejdet bevidst med udvikling af min spirituelle indsigt, og jeg har gennem årene taget en masse uddannelser og deltaget i utallige kurser, retreats og workshops med 10, 20, 50 eller 100 deltagere. Som udgangspunkt er jeg ikke modstander af kurser eller uddannelser med mange deltagere – men min erfaring er også, at der ikke rigtig er tid til den enkelte deltager på sådanne hold.

Da jeg startede min spirituelle udvikling helt tilbage i start 80’erne (altså før Internettet og i en helt anden tid), havde jeg gennem årene haft så mange uforklarlige oplevelser af ”noget”, som jeg hverken kunne forklare, styre eller kontrollere. Jeg var kommet ud et sted, hvor jeg var blevet bange og besluttede derfor at opsøge hjælp. Alle mulige (og umulige) forskellige steder! Astrolog, healer, hypnose, clairvoyance, håndlæser m.m. Men det jeg blev mødt med, var begreber og metoder i et sprog, jeg slet ikke kunne finde mening eller forståelse i. Det resulterede bare i, at jeg blev endnu mere bange! Så jeg lukkede ned. Lukkede ned for fornemmelser, intuition, nysgerrighed osv. Jeg lagde låg på og tapede det fast med gaffatape og smed nøglen langt væk.

Der gik således næsten 10 år, inden jeg forsigtigt åbnede op for det spirituelle univers igen. Men denne gang med en vejleder og underviser ved min side. Hans hed han. Hans formåede at gøre mig tryg og rolig ved – stille og roligt – at forklare mig de forskellige praksisser og metoder i et sprog, jeg kunne relatere til. Jeg fik en grundig indføring og praktisk erfaring i bl.a. meditationsteknikker, clairvoyance, energier, healing og meget mere. Og stille og roligt fandt jeg min vej i et hidtil ukendt univers, og jeg udviklede mine evner i mit eget tempo. Uden en bagvedliggende angst for det ”noget”, som jeg ikke havde vidst, hvad var.

Hans – min spirituelle mentor – har givet og vist mig så meget igennem årene, og jeg er ham evigt taknemmelig.

Al den viden og indsigt vil jeg med glæde give videre til dig, der ønsker en dybere forståelse for det spirituelle univers. Dig der ønsker at udforske og integrere den spirituelle side af dig selv. Dig der ønsker at leve i harmoni, balance og evig spirituel og åndelig udvikling.

Kontakt mig


Passionlife Charlotte Engstrøm

Min forpligtelse over for dig

Min vigtigste forpligtelse er at tage dig seriøst. Hos mig skal ingen føle sig overset eller dårligt behandlet. Jeg lover at engagere mig i dig, lytte opmærksomt og se dig som det unikke menneske, du er. Jeg stræber altid efter at give dig den bedst mulige behandling og de mest værdifulde råd – baseret på mine evner og erfaring. Som jeg ofte siger: Mine kunder må gerne komme trætte og tunge, men de skal forlade mig lette og opløftede. Det er mit mål for hver eneste behandling.

23 83 88 80

charlotte@passionlife.dk